Artist statement


Indsamlede indtryk i en frustrerende samtid, hvor dyr må lide i jagten på produktionsoverskud, giver mig næring til at risikere noget. Lad os komme om på vrangsiden af landbrugets metoder, etik og moral. 


En egen oplevet og gennemlevet indespærring og mangel på omsorg, giver mig næring og mod til, at påpege de helt urimelige vilkår der accepteres for dyr i det moderne konventionelle landbrug. Målet er bevidstgørelse af vores valg som forbrugere.


Med tanke på det nyfødte klovbærende dyrs sårbarhed, modelleres skævvredne skulpturer, med animalsk dynamik, i et surreelt formsprog.  


Stentøjsleret påføres terra sigillata og brændes kun en enkelt gang ved lav temperatur.

Teknikken taler ind i en tid, hvor klimaet må tænkes ind i vores arbejdsmetoder.


Uddannelse:


- 2015:   Kunsthistorie, Aarhus Universitet

- 2018 - 2023:  Aarhus Kunstakademi